|
|
 |
|
|
|
Helle Lehmann
HospiceSønderjylland har nu eksisteret i 5 år. I de år er der sket en enorm samfundsmæssig udvikling i tilbuddet af lindrende behandling til kræftpatienter, og som følge af de nye behandlingstilbud bliver den palliative1) fase forlænget og mere kompleks. Patient og pårørende er blevet mere opsøgende og stiller større krav til behandling og lindring og således også til sygeplejerskens kompetencer.
I 2006 varetog hospicesygeplejersken instrumentelle opgaver som fx intravenøs administration2), blodprøvetagning, blodtransfusion, venflonanlæggelse3) og enteralernæring4) månedligt eller sjældnere.
I dag er det flere gange ugentligt/dagligt og samtidig er nye specielle færdigheder hos sygeplejersken påkrævet, da vi også modtager patienter med forskellige katetre, parenteralernæring5), forskellige medicinpumper, pleuradræn6) m.m.
Da hospice startede op i 2006, var det en klar holdning, at disse instrumentelle færdigheder var og skulle være en sjældenhed, som kun enkelte sygeplejersker skulle kunne håndtere.
Det vi ser nu, er at der både på den lægelige og sygeplejemæssige side er større fokus på uddannelse og udvikling inden for palliation. Det gør, at man i dag har et bredere syn på hvad palliation er. Overordnet er målet med den palliative indsats, at mindske lidelse hos patienten og at støtte de pårørende.
Et eksempel er en ung mand i 20'erne med lungekræft. Ved hjælp af et permanent pleuradræn levede han længere sammen med sin kæreste, mor og far end han ville have gjort uden drænet. Dette betød rigtig meget for ham, da han nåede at opleve den ro og omsorg, der er på et hospice, hvor han også fik lov til at ordne de sidste ting som var vigtige for ham, i et miljø hvor familien havde mulighed for at være sammen med ham døgnet rundt.
Her blev et pleuradræn et tydelig tegn på lindring og fremme af livskvalitet for patienten og de pårørende.På HospiceSønderjylland afholder vi derfor ikke patienter fra muligheden for at komme på hospice, fordi de har et pleuradræn, eller andre specielle tiltag, hvis det er til lindring for patienten.
Det har dog gjort, at behovet for oplæring og uddannelse af sygeplejerskerne er en nødvendighed.
I det sidste 2 år har alle sygeplejersker gennemgået relevante uddannelser i palliation samt opnået kompetencer på ekspertniveau indenfor den fysiske, psykiske, sociale og åndelig/eksistentielle omsorg, som er en forudsætning for at kunne levere en professionel palliativ indsats på HospiceSønderjylland.
Hospice og Støtteforeningen har givet de økonomiske midler til, at det kan lade sig gøre. Dette er af største betydning og, sammenlignet med andre institutioner indenfor sundhedssektoren, ikke nogen selvfølge.
Udviklingen i samfundet gør, at personalet på hospice skal kunne mere og mere, og hvis vi ikke skal hægtes af, kræver det at vi følger med for at kunne forholde os til den.
Risikoen ved de instrumentelle opgaver er, at de i værste fald kan tage meget af sygeplejerskens opmærksomhed, så hun dermed kan miste blikket for patienten og de pårørende.
Opmærksomhed som skulle være brugt på kærlig omsorg og ro, og en refleksion over hvordan patienten kommer igennem det sidste forløb på en god og værdig måde. Med til det hører fx at patienten i samarbejde med personalet, i givet fald kan få sagt stop for noget af den behandling og lindring, der er blevet til gene for patienten.
Jeg oplever nu, at der i hverdagen ikke er så meget fokus på de instrumentelle opgaver længere. Hos de fleste sygeplejersker ligger de instrumentelle færdigheder som en sikker rutine, så sygeplejerskens fokus er på patienten og den pårørende, kærlig omsorg og ro, og hele tiden i samarbejde med patient og pårørende en opmærksomhed og vurdering af, hvad der er lindring for patienten.
I kraft af at de instrumentelle færdigheder er nødvendige på hospice, kræver det at personalet også har ekstra fokus på konsekvenserne af dem. Det kan gælde i forhold til de fysiske, psykiske, sociale og åndeligt-eksistentielle problemstillinger, der altid er for patienten og de pårørende.
Det er derfor en tværfaglig1) vurdering om fx patientens smerter kun skal behandles medicinsk, eller om de også kan skyldes økonomiske bekymringer, dødsangst, tanker om hvad der sker efter døden, eller uafklarede konflikter i familien. I disse tilfælde er det ikke kun lægen og sygeplejersken men også præsten og socialrådgiveren, som kan have en vigtig funktion i at lindre patient og pårørende.
Efter at have arbejdet med de instrumentelle færdigheder i over 1 år, har jeg i efteråret valgt at undersøge, hvordan sygeplejersken oplever muligheden for at navigere i pleje og behandling af palliative patienter på Hospice, i en dagligdag præget af stadig flere instrumentelle opgaver.
På baggrund af de oplevelser sygeplejersken har, kan jeg være med til at udvikle den enkelte sygeplejerske, så vi er med til at præge udviklingen i stedet for at gå imod den. Til gavn for patient og pårørende.
- Palliativ betyder lindrende
-
Medicin givet i blodåren
-
Plastikrør lagt i blodåren
-
Sondemad
-
Ernæring givet i blodåren
-
Plastikslange der lægges gennem brystvæggen og ind i lungehulen
- Tværfaglige er læge, sygeplejerske, præst, socialrådgiver, fysioterapeut, musikterapeut, frivillig-koordinator, ernæringsassistent